Meridianer og nerver

Disse to slags “ledninger” fungerer som samordnede kommunikationssystemer baseret på elektriske impulser ligesom i en computer.

Meridianerne danner et sluttet kredsløb, hvor energien eller “strømmen” bevæger sig i et bestemt forløb fra den ene meridian over i den anden, således at hver meridian har sin højeste energi på en bestemt tid af døgnet.

En meridian har navn efter det organ, som den er “hovedledning” til for eksempel mavemeridian, hjertemeridian, blæremeridian. Til hver meridian hører en primær indikatormuskel og eventuelt en eller flere sekundære indikatormuskler, som kan vise, om energien til pågældende organ er i balance. Er der tale om længere tids ubalance, kan der senere vise sig problemer på området.

I modsætning til nervebanerne kan meridianbanerne ikke ses ved dissektion, for de findes kun i de levende væv. Det at de ikke kan ses og mærkes direkte, kan være noget af en forklaring på, at vesterlændinge har haft svært ved at anerkende deres eksistens.

Meridianbanerne er områder i vævet, der har større ledningsevne end de omgivende væv, så iontransporten fremmes. Man kunne kalde meridianer for en slags uisolerede ledninger, der sender energi til de omliggende væv, samt til bestemte muskler og organer. Nerverne kan sammenlignes med isolerede ledninger og meridian-energien med strømmen. De hører uløseligt sammen.

Når man en gang i fremtiden virkeligt anerkender meridianernes betydning og man kommer til at lære om dem i skolen, vil der vise sig helt nye dimensioner med muligheder for epokegørende fremskridt i bestræbelserne for “Sundhed for alle”.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *